Hårdage

Illustrerede prosadigte af Vibeke Pilar Carstensen

"Hårdage" er den første digtsamling fra Alias Forlag

Hårdage

"Hårdage" er digtet og illustreret af Vibeke Pilar Carstensen. Det er en samling af illustrerede prosadigte; eller måske snarere malede personportrætter ledsaget af korte fortællinger i prosadigtform. 

Ikke alle folk går op i frisuren, mens andre bruger en hel del tid og penge på at have det ønskede hår. Denne digtsamling tager udgangspunkt i  bogens afbildede personers forhold til deres hår, og med den indgang får læseren og betragteren indblik i små finurlige detaljer i forskellige livssituationer og personligheder. Personerne er fiktive, men deres liv er inspireret af livet.

Hårdage er en billedbog fortalt for voksne. Illustrationerne giver en billedlig karakteristik af personerne og deres selvopfattelser. Billederne ledsages af korte tekster i digtform.
Læseren inviteres ind i en række menneskers små private verdener. Med udgangspunkt i deres hår, åbner der sig med få ord et lille personligt billede af forskellige mennesker, deres indbyrdes kulturer og  livssituation. Der gemmer sig dybt tragiske, yderst pinlige og ganske smukke historier i os alle, og det er ofte i genkendeligheden, at vi finder modet til at smile lidt af os selv. 

"Hårdage" kan bestilles i boghandlere eller her på siden.

ISBN 978-87-94001-56-4 udkom 24.november 2020 

Illustreret udgave, kartonomslag, salgspris 150 kr

Mød manden, der tidligt fik måne, og håndterer det på forskellig vis, førend han føler sig tilpas.

Mød kvinden, der mistede sit hår i kræftbehandling.

Mød manden, der ikke selv bestemmer sin frisure.

Mød kvinden, der har dejligt hår under tørklæde.

Mød flere i digte og billeder

 

mistede håret ved kræftbehandling

bestemmer ikke selv sin frisure

har dejligt hår skjult under tørklæde

Boganmeldelse af "Hårdage" 

Boganmeldelse skrevet af Laura Andersen

Hårdage af Vibeke Pilar Carstensen består af henrivende indsigtsfulde prosadigte om fiktive karakterers hårpragt, fortalt på en kreativ og fjerlet måde, akkompagneret af perfekte afbildninger af karaktererne, også kreeret af Vibeke.

Digtsamlingen er ideel for enhver, der har en interesse i hår og frisurer. Den giver et indblik i, hvilken effekt éns hår kan have på éns liv og personlighed – eller, hvordan man netop ikke nødvendigvis er påvirket af sit hår. Har man problemer med sin hårpragt, er det også en fremragende bog at bladre igennem, for chancen for, at man finder en karakter med samme hårproblemer som én selv, er stor. Og så kan det være rart at læse om, hvordan en anden person takler det – også selv om dén person er fiktiv.

Personligt relaterer jeg for eksempel til hende, der er begyndt at få grå hår i 20’erne. Dog hiver jeg dem ikke selv ud og er ikke forstyrret af dem (endnu), men blot et eksempel på, at der netop er en karakter for næsten hver person. Også danskere med etnisk baggrund, ikke at forglemme.

Éns hår kan være en stor del af éns liv. Derfor er det en fantastisk idé at fortælle om mennesker med udgangspunkt i deres hårpragt. Ingen af os kan komme udenom vores hår, uanset om vi har noget eller ej, går op i det eller ej, eller er berørt af det eller ej. Og enhver af disse muligheder, foruden selve håret og dets struktur, farve, frisure, og så videre, afspejles i dette værk. På en karakteristisk finurlig måde, der gør den dybe indsigt fjerlet.

Selv om den beskrives som en billedbog for voksne, forestiller jeg mig, at digtene også vil være sjove for børn at læse eller høre, da de er skrevet på netop en finurlig, kreativ måde, hvor der leges med sproget.

Bestil Hårdage i formen her på siden eller hos boghandlere

<-- Tilbage til Skønlitteratur forside

Bestil Hårdage direkte hos Alias Forlag

Her kan du bestille Hårdage direkte fra forlaget. Efter bestilling vil du modtage en faktura fra Alias Forlag ApS. Når betaling er modtaget vil din bestilling blive afsendt til dig.

Vibeke Pilar Carstensen.: Hårdage (illustreret, kartonomslag) 150 kr,