Hanegal og Svanesang

Den illustrerede roman 'Hanegal og Svanesang' af Rikke Aarøe Carlsen udkom 29. oktober 2022.

‘Hanegal og Svanesang’ er en roman om venskab og kærlighed, valg og fravalg, eksistens og identitet samt etik og moral. Bogen er illustreret af forfatteren og indeholder 29 malerier af  historiens centrale personer.

Hanegal og Svanesang

Patrick forlader Janne efter otte års ægteskab, da hun med vilje bliver gravid med en anden mand. Patrick havde ladet sig sterilisere et par år forinden uden først at drøfte det med Janne. Han vil ikke have børn. Det vil hun. 
Jannes plan om i stedet at blive gravid med Sebastian - vel at mærke uden dennes viden - for derefter at droppe ham, udføres i et desperat håb om, at Patrick trods alt vil blive og opfostre barnet sammen med hende. Janne har ikke til hensigt at fortælle Sebastian om graviditeten, for hun forestiller sig ikke, at han skal involveres efter undfangelsen. Sebastian finder imidlertid ud af, at Janne venter hans barn, og han insisterer på sin rolle som far.   
Jannes tendens til at overtænke og problematisere bidrager i de følgende år til at gøre den i forvejen vanskelige situation  endnu sværere med omfattende konsekvenser for de involverede.  Jannes nære venner Sara og David anskuer Jannes livsvalg forskelligt og påvirker hende undervejs i hver sin retning, samtidig med at deres egne liv udfolder sig og præges af deres valg. 
Meningsudvekslinger er centrale i romanen, både som dialoger mellem hovedpersonerne og i den større vennekreds. Historien perspektiverer fiktive personlige oplevelser og tildragelser mod faktiske samfundsbegivenheder i perioden 2011-2016. 

Romanen 'Hanegal og Svanesang' er skrevet og illustreret af Rikke Aarøe Carlsen.

ISBN 978-87-94001-62-5 udkom 29. oktober 2022

Illustreret udgave, indbundet, salgspris 300 kroner

Illustrationer fra Hanegal og Svanesang

<-- Tilbage til Skønlitteratur forside

Uddrag fra romanen Hanegal og Svanesang

Venindesnak på stranden

Det havde regnet meget hele juli måned, og også denne lørdag havde været våd på disse kanter. Mens de gik tur, holdt det tørt, men det ustadige vejr holdt folk væk fra stranden, så Janne og Sara havde området næsten for sig selv. I begyndelsen talte de ikke, men gik bare i det regnvåde sand, barfodede med deres sandaler i hånden. Der var skorpe på sandet efter regn og fordampning, men tæt under overfladen, som blev brudt ved deres skridt, var sandet ikke vådt. Der må også have været ophold i regnen tidligere, tænkte Janne, irrelevant.

Et stykke tid travede Janne og Sara videre i vandkanten i tavshed, før Sara igen tog tråden op. Er det stadig din hensigt ikke at fortælle Unghanen, at du venter hans barn? Hun så spørgende på Janne, der svarede, Ja, helt sikkert, for det skal ikke være hans barn. Sara indvendte, Men det ér jo hans barn, Janne, så hvorfor ikke fortælle ham det? Janne rystede voldsomt på hovedet, Nej, Unghanen skal ikke involveres i forældreskabet. Sara så spekulativ ud, Hmmmm, det varer sikkert ikke længe, før han finder ud af, at du er gravid, og så kan han nok regne ud, det må være sket under jeres forhold. Der er jo ikke langt til at fatte, hvem der har gjort dig gravid, når det ikke er Manden. Janne rystede på hovedet og indvendte, Nu er der jo ikke kun de to mænd i verden. Næh, sagde Sara med et lille smil, men der er kun de to mænd i dit liv, Janne. De gik videre i tavshed et stykke tid, mens Janne igen stirrede ud over vandet. Nå, men selv hvis han skulle gætte det, sagde hun endelig, så vil jeg som sagt bare nægte det. Desuden vil Unghanen næppe spørge om det; han vil nok snarere håbe, jeg ikke bringer ham en unge og et faderskab på nakken. Det kan vel ligefrem få ham ud af den forfejlede forelskelse, han tror, han har. Sara betragtede hende, Det vil vise sig, sagde hun. Lad os vende om nu.

Sebastian udenfor Jannes dør

En aften sad Sebastian udenfor Jannes dør, da hun kom hjem fra arbejde. Det var sent, og Janne var alt andet end veloplagt, da hun så sin forsmåede elsker sidde dér. Sebastian fik sig stablet på benene og forsøgte at omfavne hende. Skat, snøvlede han i sin anseelige brandert, hvor har du været? Hun forsøgte at trække sig ud af omfavnelsen uden at vælte ham. Hvad? spurgte hun og fik ham bakset op ad væggen, mens hun låste døren op og gelejdede ham  ind i lejligheden. Her genvandt Sebastian styrke i benene og snart også til en vis grad talens brug. Han vaklede hen til sofaen, satte sig ned, lænede sig tilbage mod ryglænet.. Hans øjne gled i, mens han mumlede et eller andet uforståeligt.

Til Jannes egen overraskelse blev hun ikke irriteret på Sebastian, men derimod nærmest trist. Ked af, at hun åbenbart havde såret denne mand, som hun holdt af, for det gjorde hun jo. Et eller andet rørte på sig ved gensynet, selvom han var i en sørgelig forfatning. Et eller andet, hvad er det? tænkte Janne. Det var første gang, hun så ham efter bruddet, og det havde egentlig været lidt underligt slet ikke at have kontakt efter deres korte, men intense forhold hen over forsommeren. Desuden bar Janne på en stor hemmelighed, som Sebastian havde medvirket til uden at vide det. Janne betragtede helt rørt den tilbagelænede, sovende mand. Selv den lille hestehale, som hun bemærkede, at han igen havde tillagt sig, og som hun altid havde fundet irriterende fjollet, vækkede kun ømhed i hende. Janne lod elastikken være i Sebastians hår for ikke at vække ham, og fik ham lagt ned på sofaen, puttede et tæppe over ham og gjorde sig klar til selv at gå i seng. Sebastians nu højlydte snorken nåede hende inde fra stuen. Hvad i alverden skal jeg stille op med ham? nåede hun at tænke, inden hun faldt i søvn.

Nytårssamtale mellem David og Janne

Hvordan har du det egentlig? spurgte Janne, og David så undrende på hende, Hvad mener du? Jeg er da lykkelig, er det ikke helt tydeligt? Og det var helt tydeligt, konstaterede Janne. Selve måden hvorpå han helt naturligt og uden tøven omtalte sig selv som lykkelig, det var rørende. Sådan helt umiddelbart udtalt: Jeg er da lykkelig. Det glædede virkelig Janne, at hendes bedste ven følte sådan. Hvad er det, der gør det? ville hun vide, og han svarede eftertænksomt, Det er vel det hele. Uopfordret uddybede David det, forklarede at han syntes, han havde det hele, både familie og karriere. Bliver man lykkelig af at få fire børn på fire år? spurgte Janne ham. Det er selvfølgelig en stor del af det, men det centrale er nok vores kærlighed, og det tillidsfulde samliv, Malene og jeg har, svarede David med et selvtilfreds smil. Ellers skulle vi heller ikke blive ved at sætte børn i verden, fortsatte han. Ej, undskyld, Janne, udbrød han straks, det var altså ikke ment, sådan som det nok lød. David så forlegen på Janne. Det ved jeg godt, beroligede hun ham, for selvom hun følte et lille stik i hjertet over ikke selv at få sit barn som del af et lykkeligt far-mor-børn scenarie, som hun havde drømt om med Patrick, så vidste Janne godt, at det ikke var en hentydning til dét. Ikke en sammenligning mellem deres liv.

Har Sebastian ikke ringet og ønsket godt nytår? spurgte David, som havde bemærket, hvordan Janne sad og pillede ved sin telefon. Næh, men vi har SMS’et før, sagde hun. Nå, men du kan da også ringe til ham, foreslog David, men det afviste Janne, Hanen er nok ude at score damer, og det skal han jo have lov til, så det vil jeg ikke forstyrre ham i. Til sin ærgrelse kunne Janne selv høre, hvor forurettet hun lød. Det tror jeg nu ikke, han er, indvendte David – Ej, men du kender ham heller ikke lige så godt, som jeg gør, afbrød Janne.

Diskussion i vennegruppen

David havde en hel masse holdninger til aktiv dødshjælp generelt; han var imod det i enhver form, og som sædvanlig tromlede han de andre ned med sine stærkt funderede meninger. Det er ikke i overensstemmelse med det kristne livssyn at tage liv under nogen omstændigheder, fremførte han. Kamilla fnyste, Desværre har ikke alle kristne haft det synspunkt i historiens løb! men David overhørte hendes indvending og fortsatte sin monolog. I en kort pause, hvor han tog luft ind, bemærkede Janne forsigtigt, Jeg kan egentlig godt forestille mig at hjælpe én jeg elsker til at gøre en ende på sine lidelser, hvis det skulle komme dertil. Jeg kan ikke forstå, at en families syge kæledyr skal kunne få en værdigere og mere skånsom død end et sygt familiemedlem, for eksempel. David så overrasket på hende og sagde så, Nok er du ikke ligefrem etikkens vogter, Janne – noget Sebastian heldigvis ikke lagde specielt mærke til, observerede Janne, da hun nervøst skottede til ham, hvorefter Janne så arrigt på David, der ikke lod sig mærke med det, men ufortrødent fortsatte – men jeg havde ikke troet, at du ville være indstillet på at begå drab. Det udsagn gjorde Janne vred, Du får det til at lyde som om, jeg kunne finde på at slå tilfældige mennesker ihjel, hvor det jeg sagde var, at det kun ville være nogen, jeg elsker, kun medlidende som udslag af kærlighed. David løftede sit ene øjenbryn, Så du vil altså kun dræbe dem, du elsker? sagde han, men nu dog med et glimt i øjet, som viste Janne, at han bare kørte rundt med hende, fordi det morede ham at få hende på glatis. Janne tjattede til ham, og Malene sagde, Så så børn, på den ikke-spor-nedladende facon, hun mestrede, og Sara lo ad dem.”

Bestil Hanegal og Svanesang i formen her på siden eller hos boghandlere

<-- Tilbage til Skønlitteratur forside

<-- Tilbage til Alias Forlags forside

Se et udvalg af illustrationerne til bogen

Bestil Hanegal og Svanesang direkte hos Alias Forlag

Her kan du bestille Hanegal og Svanesang direkte fra forlaget. Efter bestilling vil du modtage en faktura fra Alias Forlag ApS. Når betaling er modtaget vil din bestilling blive afsendt til dig.

Hanegal og Svanesang af Rikke Aarøe Carlsen (illustreret, indbundet) 300 kr