Katalog 4321

Roman af Jørgen Skaastrup

11. maj 2024 udkommer romanen Katalog 4321 skrevet og illustreret af Jørgen Skaastrup.

Handlingen i romanen Katalognummer 4321 strækker sig over fem årtier og involverer personer fra tre generationer. Det er fortællingen om Ella Wollfs digtsamling, der begyndte som systemkritiske pamfletter på universitetet i Rostock og endte med at blive en bestseller. Det er historien om et maleri af Wolfgang Vollhase, katalognummer 4321, der bliver skæbnebestemmende for de mennesker, der kommer i berøring med det. Det er beretningen om tilværelsen i et totalitært regime og den voksende opposition og folkelige rørelse, der førte til Berlinmurens fald og det østtyske regimes kollaps i 1989. Fortællingen begynder i 1973, og den afsluttes med et bryllup, umiddelbart før den store pandemis begyndelse. I fortællingen krydses menneskers veje, og den bagvedliggende kulisse er en gruppe rebellerende unge kunstnere og universitetsstuderende i henholdsvis Halle og Rostock. Det er også en fortælling om skabelsen af en kulturinstitution, Akademiet for impressionist kunst, der forener de centrale personer i fortællingen. Handlingen er henlagt til byerne Rostock, Halle, Göttingen og en stor dansk by.

Romanen trækker tråde fra Danmark i nutiden tilbage til Østtyskland i tiden op til Berlinmurens fald. Blandt de centrale romankarakterer er den østtyske, systemkritiske lyriker Ella Wollf og hendes livsledsager, maleren Wolfgang Vollhase.

ISBN 978-87-94001-73-1 udkommer maj 2024 

Illustreret roman, kartonomslag med flapper, xxx kr.

47 illustrationer, 336 sider

 

Den selvstændigt udgivne digtsamling Digte fra baglandet / Gedichte aus dem Hinterland af romanfiguren Ella Wollf kan købes til særpris sammen med romanen

Læs om Digte fra baglandet

Følg dette link for at læse om forfatter Jørgen Skaastrup

Illustrationer til romanen er lavet af Jørgen Skaastrup selv

Et udvalg af illustrationerne er indsat herunder. Copyright Jørgen Skaastrup.

Det frie menneske

Fabrikken

Bestil Katalog 4321 i formen her på siden

<-- Tilbage til Skønlitteratur forside

Bestil Katalog 4321 direkte hos Alias Forlag

Her kan du bestille Katalog 4321 direkte fra forlaget. Efter bestilling vil du modtage en faktura fra Alias Forlag ApS. Når betaling for bestilling og fragt er modtaget, vil dit køb blive afsendt til dig.

Jørgen Skaastrup: Katalog 4321 (udkommer maj 2024) (illustreret, kartonomslag) 300 kr,

Sanseoplevelse af fine ord og billeder på godt papir