Linda Heide Ottosen hos Alias Forlag
Linda Heide Ottosen (f. 1957) er uddannet folkeskolelærer og har i en årrække undervist i Aarhus, hvor hun stadig arbejder og bor. Ved siden af sit virke som lærer har hun løbende uddannet sig inden for en række områder, der alle kredser om menneskers trivsel, sårbarhed og udviklingspotentiale. Hun er uddannet fysiurgisk massør, mindfulness-instruktør for børn, skyggevejleder med afsæt i C.G. Jungs psykologi og rådgiver ved Livslinien.
I sit professionelle og personlige liv har Linda altid haft en særlig opmærksomhed på det, der er svært at sætte ord på - det indre landskab, hvor både mørket og lyset bor. Det er også herfra, hendes forfatterskab udspringer.
Linda er mor til to børn. I 2017 mistede hun sin søn, Jonatan, der druknede som 25-årig. Hans død blev det smertefulde og livsforandrende brændstof bag digtsamlingen Fra støv til lys, der er Linda Heide Ottosens debut som forfatter. Digtsamlingen udkommer ultimo august 2026.
Med et poetisk, sanseligt og åndeligt blik skriver Linda Heide Ottosen om sorg, kærlighed, tab og den særlige form for tilstedeværelse, der kan blive tilbage, når et elsket menneske ikke længere er her i fysisk form. Digtene kredser om mørket efter døden, men også om forbindelsen og den stille bevægelse fra støv mod lys og forsoning.
Forfatterportræt Linda Heide Ottosen
Linda Heide Ottosens forfatterportræt er tegnet af Rasmus Julius.
Linda Heide Ottosens bøger hos Alias Forlag (klik for detaljer)
Bestil bogen direkte hos Alias Forlag eller spar fragt ved køb hos boghandler
Her kan du bestille Linda Heide Ottosens bog Fra støv til lys (når udkommet) direkte fra forlaget. Efter bestilling vil du modtage en faktura fra Alias Forlag ApS. Når betaling for bestilling og fragt er modtaget, vil dit køb blive afsendt til dig.