Forfatter Jan Sverker
Jan Sverker (født 1963) har arbejdet det meste af sit voksne liv i reklamebranchen. Tidligere som Art Director, nu som tekstforfatter.
Det er spændende, men også fyldt med kompromiser, fordi det handler om bundne opgaver for andre folks penge.
Som kontrast til reklamearbejdets bundne opgaver og kompromiser tegner og skriver Jan for sig selv. Digtsamlingen Dreng (2024) er Jans første bogudgivelse. I juni 2025 udkom anden digtsamling Ordskaber på Alias Forlag. Begge bøger er illustreret af ham selv.
Jan Sverker er nu på vej med sin tredje digtsamling Vintervand. Den er planlagt til udgivelse 1. december 2025. Ligesom de foregående bliver også denne illustreret af Jan selv.